Den civile våbenregistrering foregår i Danmark gennem Skytteforeningernes Våbenregistrering (SKV). Inden for dette regi arbejder man med 6 forskellige SKV-påtegnelser:
SKV1
Bestyrelsesmedlemmer af en skytteforening har en SKV1-påtegning.
SKV2
Det de fleste opfatter som en våbentilladelse. I Danmark er tilladelsen bundet op på et specifikt våben, der er registreret med serienummer. Du kan med andre ord ikke have en SKV2 uden at eje et våben. Få hjælp af formanden til at udfylde SKV2 formularen.
SKV3
Adgang til skytteforeningens våbenboks og/eller tilladelse til at transportere skytteforeningens våben. Hvis du som frivillig ønsker at hjælpe din klub ved at tage en skydelederuddannelse, hjælpe i butikken eller på anden måde involvere dig, kræver det i de fleste tilfælde at du får en SKV3-påtegnelse.
SKV4
Med en SKV4 kan man på vegne af en skytteforening indkøbe våben til denne.
SKV5
Den ubehagelige. En SKV5 er en meddelelse fra foreningen til Skytteforeningernes Våbenregistrering og til politiet, der tilbagekalder et medlems ret til at opbevare et skydevåben.
SKV6
Ofte omtalt som en “vandelsgodkendelse”. Kort sagt er det en kontrol hos politiet for at sikre at medlemmet ikke er straffet for volds- eller narkotikakriminalitet. I Midtdjurs Skytteforening har vi valgt, at alle medlemmer, skal have en SKV6 eller en SKV2, så snart de 3 uforpligtende prøveskydninger er afholdt.
Du kan hente en formular, der er udfyldt med vores forenings oplysninger her.
Du sender den selv til Politiet og får svar i din e-boks.
Mere om SKV og våbenlov
Læs mere om SKV hos DGI eller hos Skydesport Danmark
Læs bekendtgørelse om våben og ammunition m.v
Vi er medlem af DGI og Dansk Skytteunion
Cookies? Nej, det bruger vi ikke. Så kig trygt videre, vi sporer dig ikke på nogen måde.