Danmarksmestre 2024

















Skydning for hele familien

Skydning er en idræt, som udfordrer koncentration, præcision og ro.


Samtidig er skydning også en idræt med masser af action, der sætter dine evner til at præstere under tidspres på en prøve.


Og så er skydning ikke mindst en idræt for hele familien, som I kan dyrke sammen uanset alder. Læs mere om skydning hos DGI.

Midtdjurs Skytteforening


Vores ca 90 medlemmer er både børn og voksne, kvinder og mænd. Vi tilbyder medlemsskab for børn, voksne og familier.


Vi skyder på 15 meter indendørs bane med luftriffel kaliber 4,5 og med salonriffel kaliber .22.


Vi træner mandage og torsdage fra kl 18:30 - 21.


I sommersæsonen er der desuden mulighed for skydning på 50 meter (liggende) i Rønde.

Har du lyst til at prøve?


Du er altid velkommen til at dukke op på en træningsaften.


Her vil en af vores trænere give dig den nødvendige instruktion, og hjælpe dig igang på skydebanen, med en af foreningens rifler.


Sikkerheden er i top - alle vores trænere har bestået DGI's skydeleder-prøve.

Modtager af årets Ildsjælepris 2023

Midtdjurs Skytteforening har med stolthed modtaget Distriktsrådet i Ryomgårds Ildsjælepris 2023.


"Trænerne i Midtdjurs Skytteforening yder til hver eneste træning eller stævne en særlig indsats for at give foreningens børn og voksne en god oplevelse med skydeidrætten. De er drivkraften i en ganske særlig forening, hvor der er plads til forskelligheder, og hvor udfordringer og gode oplevelser står i kø", sagde Kirting Olesen, formand i Distriktsrådet som en del af begrundelsen.



Klubmestre 2023

Frida og David var bedst på hhv. luft og kaliber .22, da vi afholdt klubmesterskaber ved afslutningen af 2023.

De bliver dermed de første til at få deres navne på vandrepokalerne, som markerer starten på denne nye tradition i klubben.


Klubmesterskabet, som fremover afholdes hvert år i december, er en alle-mod-alle konkurrence på tværs af alle skytteklasser.